Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
»Ja, ja, kære Broder, vi faar se. Den ler bedst,
som ler sidst.« —
Trediedagen efter kom Osvald til Skovløberhuset;
han skulde hilse fra Skovrideren og sige, at han den
næste Dag vilde komme over og hente lille Klara.
»Hr. Stone fører en lille Hest med; han tænkte
sig, at den unge Frøken maaske kunde ride . . .<
»Kan du ride, Klara?« spurgte Edvard.
»Det kan jeg — hvis Hesten da ikke er alt for
ustyrlig.«
»Nej, De faar en gammel adstadig Fyr at ride
paa,« sagde Osvald, »jeg tror saamænd, den er sine
tredive Aar gammel! . . . Naa, hvad jeg ellers vilde
sige,« vedblev Skovfogeden og henvendte sig til Ed-
vard, »du kan tro, at Hr. Stone og jeg igen har talt
en Del om dig. Han er rent forgabet i dig og gaar
og bryder sit Hoved med, hvordan han skal faa dig
til at tage imod et eller andet Tilbud, som . ..«
»Han skal have saa mange Tak for sin gode Me-
ning om mig,« afbrød Edvard sin Ven, »men tage
imod hans Tilbud — nej, det vil jeg grumme nødig.«
»Ja, jeg kan tænke det. Naa, han pressede mig ellers
haardt med sine Spørgsmaal om dig, om din Broder,
om dine Søstre, om Jakob Armitage o. s. v. »Blev
den unge Mands to Søstre ogsaa opdraget paa Arn-
holdt?« spurgte han med eet. Jeg svarede og sagde,
at det blev de vist ikke, men de havde nok tidt været
oppe paa Gaarden og havde leget med Herremandens
Børn. Saa saa han stift paa mig, som om han vilde gætte
mine Tanker — men jeg holdt Pinen ud; ikke saa
meget som blinkede! Saa gav han sig igen i Lag
med sit Skriveri, Men jeg tror nu, han ved noget;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
