Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
»Jo. Men han skal heldigvis bort herfra nu. Han
halter stadigvæk, og det bliver han nok ved med
hele Livet, siger Lægen, saa han duer ikke til sit År
bejde. Det er for Resten godt, at vi bliver af med
den Slyngel. Han bærer Nag til dig og kunde gerne
finde paa at gøre dig Fortræd . . . Men nu er det
vist bedst, at du gaar ind til Skovriderens igen; Solen
er gaaet ned, saa de skal vist snart spise til Aften,
Far vel!« .
»Far vel, Osvald.«
Saa gik Edvard ind, og ganske rigtigt: Maden
stod paa Bordet. Efter Aftensmaaltidet kom Jane og
de andre Tjenestefolk" ind i Stuen, Skovrideren bad
en Bøn, og alle gik til Ro. Dog blev Hr. Stone og
hans nye Skriver siddende endnu en Times Tid oppe;
de havde saa meget at tale sammen om. —
Det var ikke meget, Edvard sov den Nat. Han
kunde ikke lade være at tænke over de mange For |
andringer, hans nye Livsstilling vilde medføre baade
for ham selv og hans kære derhjemme i det fattige
Skovløberhus. Imidlertid var han tidlig oppe — mor
genduelig havde han altid været — og efter Morgen
bønnen og Frokosten bød han Skovrider Stone og
de to unge Piger far vel og gav sig paa Vejen hjem
Abildgraa travede, saa det var en Lyst, og inden
han vidste af det, saa han den kendte Hytte dukke
op imellem Træerne, og snart stod han igen blandt
sine Søskende. Alfred var glad over, at Edvard havde
sagt ja til Skovriderens Tilbud; Pigebørnene derimod
var ikke fri for at hænge lidt med Hovederne; de fik
Taarer i Øjnene ved Tanken om, at »store Bror
skulde hjemmefra — de holdt jo saa inderlig af ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
