Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rideren selv gav nu og da sit Ord med i Laget.
Edvard følte, at de alle gjorde deres bedste for, at
han skulde føle sig hjertelig velkommen i sit nye
Hjem.
»Hvorfor siger De altid »Frøken Stone«, naar De
taler til Emma?« spurgte lille Klara med eet. »De
skulde kalde hende Emma . .. synes De ikke ogsaa?«
vedblev hun henvendt til Skovrideren.
»Det vil jeg lade ham selv om,« lød Svaret.
»Jeg for min Del vil gøre alt, hvad jeg formaar,
for at lade al tom Stivhed fare. Stivstikkeri kan jeg.
nu engang ikke døje, og Edvard Armitage, som skal
bo i mit Hus og spise ved mit Bord, vil jeg omgaas
som min egen Søn, ligesom jeg ogsaa haaber, at han
vil vise mig og os alle Fortrolighed. Og skulde jeg
sige min oprigtige Mening, saa er det den, at Edvard
ikke skal skamme sig for at kalde min Datter ved
hendes Døbenavn. Sit »Frøken Stone« kan han
gemme, til de engang kommer op at tottes.«
Dermed var den Ting klappet og klar, og fra den
Stund kaldte de to unge altid hinanden Edvard og
Emma.
I det hele taget var den unge Mand straalende
glad ved Springet fra Skovløber til Skriver hos den
brave Hr. Stone. Der var ikke gaaet to Dage, før
han var hjemme i sit daglige Arbejde, der viste sig
at være meget-let. Han havde egentlig kun travlt
om Formiddagen; da skrev han Breve for Skovrideren.
Naar det var gjort, var Dagen hans egen, og han
tilbragte den især i Emmas og Klaras Selskab, naar
han da ikke var med Osvald ude paa Jagt. Med
Jagten gik det nu ikke saa ofte paa, thi den rigtige
SEE
må
Selk 3
Er E
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
