Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
(»Jeg takker for Deres Tillid,« svarede hans Skriver,
»Jeg skal ikke svige den.«
»Det ved jeg. Men er De saa enig med mig og
mine Venner i, at det er bedst, at vi holder os i Ro«
»Ganske enig. For Fremtiden skal De alene raade
mig i disse Sager.«
»Det glæder mig at høre Dem. tale saaledes. Og
husk paa, at der er Tusinder, der ligesom De længes
efter at se Kongen paa Tronen; til dem hører ogsaa
jeg, ved De nu. Men vi maa give Tid. Den skotske
Hær stoler jeg ikke paa, den gør Cromwell det af
med — han er nu paa Vejen Nord paa. Fra i Dag
af,« sluttede Hr. Stone, »vil jeg tale frit og aabent
med Dem om disse Spørgsmaal . . . men nu vil vi
foreløbig lade det Emne hvile; Emma og Klara vil
have Dem med ud i Skoven, ved jeg. Far vel!«
Edvard bukkede og gik. Han var inderlig tilfreds
med den Samtale, han havde haft med sin Herre og .
Ven, og endnu mere glad blev han, da han kort Tid efter
fik at vide, at alt var gaaet ganske saaledes, som Hr.
Stone havde spaaet: Skotternes Hær var i det første
Slag bleven hugget sønder og sammen af Cromwells
stridsvante Hestfolk, og den ulykkelige Konge havde
maattet drage sig tilbage til de skøtske Bjergegne.
Mere og mere blev det Edvard klart, at Skovrider
Stone var den, som maatte raade for hans fremtidige
Færd.
Tiden gik. Maaned svandt efter Maaned, og sta-
dig var Edvard i Skovriderens Tjeneste. Dag for
Dag voksede Fortroligheden mellem Herren og hans
Skriver, og den unge Mand havde gode Dage; til
| sål
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
