Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
:…… Men hvad var det? Menneskerøster! Let paa
set. Døre og Vinduer stod aabne paa vid Gab. Og
udenfor sad nok saa uforstyrret to Mænd i Færd
med at rense deres Bøsser. Den ene var en gammel
Kending — det var Mikkel! »Og vi, som gik i den
glade Tro, at Slyngelen var i London!« tænkte Al-
Gensyn. Mikkel havde, saa snart han var kommet
sig, faaet sin Afsked paa graat Papir — og nu sad
kunde ikke høre, hvad Mændene snakkede om. Et
Øjeblik efter kom tre andre Mænd ud af Huset.
»Nu er det nok bedst, du lister af,« sagde Alfred til
sig selv og gik saa tilbage ad den samme Vej, som
han var kommen.
»Dette her varsler ikke godt,;« tænkte den unge
Mand, mens han kørte videre. » Mikkel er en hævn-
Bud over til Hr. Stone.«
Imidlertid var han slaaet ind paa den Vej, han
efter sin Broders Udsagn skulde følge for at finde
det rette Træ, og han havde ikke kørt ret langt,
inden han fik Øje paa en vældig Eg, sors fra øverst
til nederst var kløvet af Lynet — det maatte være
den. Helt for sig selv stod den kæmpestore Stamme
rundt omkring var der kun den flade, græsklædte
Mark. Medens Abildgraa straks gav sig i Lag med
det saftige Græs, regnede Alfred ud, hvor Nord vat
— det kunde Solen sige ham — og hentede saa
Taa sneg Alfred sig fremad. Nu kunde han se Hu
fred, som slet ikke blev hyggelig til Mode ved dette
han her ude i Skoven! Alfred lyttede, men nej, han
gerrig Rad, og nu, da han er i Ledtog med disse
andre Fyre, er han en farlig Nabo. Jeg maa have
og spredte sine lange, visne Grene ud til alle Sider;
i Hlnran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
