Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
er der. Men Pablo er doven og staar ikke opl«
smaaskændte hun spøgende.
»Pablo oppe nu,« indvendte Zigeunerdrengen.
»Oppe! Ja, men ikke vaagen,« blev Edith ved.
»Jo, Pablo lysvaagen!«
»Naa,« sagde Alfred, »saa hjælp mig med at tage
alt det Bjælkeværk bort fra Døren.«
Døren blev aabnet, og de kiggede ud. Der var
ikke et Menneske at se. Pablo gik ud og snusede
godt omkring alle Vegne, men der var ikke Spår af
Røvere. Det gjorde dem alle sammen rolige, og Al-
fred mente nu, at han nok turde sende Pablo bort.
Mens Zigeunerdrengen fik en Bid Brød, skrev Alfred
til Skovrider Stone og fortalte ham hele »Røverhisto-
rien«, og da Pablo havde sat Maden til Livs, red
han straks sin Vej med Brevet.
Dagen gik, uden at noget hændte. Da Aftenen
kom, satte Alfred Huset i Forsvarsstand ligesom
den foregaaende Dag; saa stillede han sig paa Vagt
med Bøssen i Haanden og sine to Jagthunde ved
Siden af sig; det gjaldt om at holde Udkig baade
efter Røverne og efter Skovriderens Folk, som kunde
ventes. Omsider, da Mørket var faldet paa, kom
Pablo hjem med et Brev fra Edvard, som lovede at
komme ved. Titiden med væbnede Folk.
Alfred satte sig hen og læste i en Bog, Pablo
tog Plads i den lune Kakkelovnskrog, og Pigebørnene
gik ind i’deres Kammer, hvor de lagde sig paa Sen-
gen for at blunde lidt. En Stund var alt stille og
roligt. Med eet udstødte begge de aarvaagne Hunde
en sagte Knurren.
»Nogen komme,« udbrød Pablo og for op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
