Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
Hø lokkede de stakkels, sultne Dyr. Om Aftenen
blev der altid sørget for, at der blev lagt et ordent-
ligt Oplag af Hø derud, og til sidst samledes hele
Hjorden der af sig selv hver eneste Morgen.
Saa skulde Forsøget gøres, mente Alfred. » Vil
du holde dine Lassoer rede,« sagde han til Pablo;
»vi faar snart Brug for dem.« Og derpaa forklarede
han Zigeunerdrengen hele sin Plan, der gik ud paa,
at de ved Hjælp af Hundene skulde søge at drive
Hestene op i Snedriven. »Er de først der,« sagde
han, »saa synker de saa dybt i, at vi sagtens maa
kunne faa Tid til at slynge vore Reb om Halsen paa
nogle Stykker af dem. Forstaar du, Pablo?«
Jo, Pablo forstod meget godt det hele, og han
var vis paa, at Planen vilde lykkes.
Før Daggry gav de sig paa Vej med deres to
Hunde. Da de var ved Maalet, tøjrede, de Pasop
paa den ene, Snap paa den anden Side af Vejen og
bød dem at holde sig i Rø foreløbig. Et stort Knippe
Hø, som de havde med sig, strøede de endnu nær-
mere ved Snedriven end hidtil. Saa gik de ind i
Krattet og holdt sig skjult derinde. Henimod Mor-
genstunden kom hele Flokken for som sædvanlig at
gøre sig til gode med det lækre Hø. Med eet, bedst
som Hestene havde travlt med at æde, dukkede Al-
fred og Pablo op ved den aabne Ende af Vejen.
Dyrene blev sky og vilde løbe deres Vej i Galop.
Men hvorhen? Til den ene Side kunde de ikke komme
for de to Mænd, der raabte og skreg i vilden Sky
— paa den anden Side gøede Hundene som rasende
— og der, hvor der ikke var noget levende Væsen
til at skræmme dem bort, traf de paa den høje Sne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
