Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
han fortalte ham ogsaa, hvad han havde at gøre,
hvis disse Penge ikke skulde slaa til, og gav ham i
det hele taget mange gode Raad om, hvorledes han
skulde optræde i Hovedstaden.
»Drager De saa bort fra London,« sluttede han,
»saa maa De helst lade være at skrive til mig. Det
kunde komme os begge dyrt til at staa, hvis Crom-
wells Folk fik Fingre i Brevet. Sam kan være Dem
til stor Nytte, saa længe De bliver i Hovedstaden.
Men naar han en skønne Dag vender tilbage hertil
igen, saa ved jeg, hvad det vil sige: saa er De gaaet
Nord paa! Nu vil jeg ikke opholde Dem længere,
Edvard Armitage. De maa tidlig til Roi Aften. Far
vel, og Vor Herre holde sin Haand over Dem!«
Med disse Ord gik Skovrideren ind i sin egen
Stue, Edvard blev staaende en Stund og saa efter
hans smukke, statelige Skikkelse.
»Du ædle, brave Mand!« tænkte han ved sig selv,
»hvor jeg dog tog fejl af dig, første Gang jeg stod
for dig!«
Med Brevene og de mange Penge i Haanden gik
Edvard op paa sit Kammer. Saa bad han sin Aften-
bøn og gik i Seng.
Bump—bump! Hvad var det? Edvard for op af
sin søde Søvn. Naa, det var Sam, der stampede
om nedenunder med sine store Støvler. Endnu var
Sølen ikke staaet op, men i en Fart kom den unge
Mand ud af Fjerene, og et Øjeblik efter gik han,
fuldt paaklædt, ned ad Trappen. Han gik ganske
sagte for ikke at vække nogen, men da han kom
forbi Dagligstuedøren, saa han, at der var tændt Lys
derinde. Det var Emma, der var oppe, og inden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
