Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om i Englands Rige, at han kunde give sin nye, unge
Herre mange nyttige Vink om Forholdene i den store
Stad, de nu var paa Vejen til.
Den anden Dags Aften var de allerede naaet saa.
langt, at de kunde se Hovedstadens Spir og Taame.
skinne i Aftensolens Straaler, og Sam viste den unge
Mand baade Sankt Pauls-Kirkens mægtige Kuppel,
Westminster-Abbediets himmelhøje Taarneog »Towers
— Slotstaarnets — jættestore Murkolos. ”
»Hvor skal vi nu tage ind, naar vi naar Byen?«
spurgte Edvard.
»Ja — den bedste Gæstgivergaard baade for Men-
nesker og Heste, som jeg kender, den hedder »Den
trehalsede Svane« og ligger ude i Forstaden Holborn.
Der kommer der ikke saa mange Folk, og der kan
De bo i Fred og Ro, uden at nogen kommer Dem
for nær.«
»Godt, det er noget for mig, Sam. Jeg gaar net
ud paa, saa længe jeg er i London, at se alt uden
selv at blive set.«
Inden Mørket var falden paa, var de kommen til
Gæstgivergaarden. Saa snart Hestene havde faaet
Plads i Stalden, lejede Edvard sig et Kammer, og då
baade han og hans Tjener var trætte oven paa det
lange Ridt, gik de straks til Sengs begge to.
Det første, den unge Mand gjorde næste Morgen,
var at læse Udskriften paa de Breve, Skovrideren
havde givet ham med. Saa bad han Sam om at vise
ham Vej til Kongensgade; der skulde der bo en Mand
ved Navn Langton, som et af Brevene var skrevet
ti. Sam kendte London paa Kryds og tværs, og
det varede ikke længe, inden de stod uden for Hr:
if
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
