Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
løberhus. Her vakte deres Komme først stor Uro.
Alfred og Pablo stod nemlig ude i Gaarden; med
eet hørte de Sabelklirren udenfor, de kiggede ud i
Skoven — det var Krigsfolk, der kom! Først vilde
Alfred til at stænge Døren, men han indsaa snart,
at det var det dummeste, han kunde gøre. Var der
Fare paa Færde, maatte han møde den som en Mand.
Derfor nøjedes han med at sige til sine Søstre, at
der kom Folk til Huse, og selv stillede han sig i
Døren for at tage imod dem. Nu var de der — og
i samme Nu svandt al Frygt ved Lyden af Edvards
Røst. Et Øjeblik efter stod »store Bro’er« omringet
af sine glade Søskende, og nu blev der en Spørgen
og en Fortællen, saa at Edvard til sidst holdt sig
for Ørerne, idet han leende udbrød:
»Prr! Først maa vi have sat vore Heste i Stald.
Bagefter . . .«
»Bagefter skal du fortælle os alt, hvad du har
oplevet«, raabte lille Edith, og klappede i Hænderne.
»Nej,« sagde Edvard, »bagefter kommer jeg og
mine Venner herind og — spiser alt, hvad I kan
dække op med. Vi er skrupsultnel«
Hestene blev saa sat ind i Stalden og fik et godt
Foder. Derpaa traadte de unge, drabelige Krigs-
mænd ind i Stuen, og Chaloner og Grenville fik sagt.
god Aften til Edvards Søskende og Pablo. Der var
ikke megen Tid til at fortælle, Madlysten maatte først
stilles. Dog fik Alfred at vide, at Kongen havde
tabt Slaget, og at de tre unge Mænd var flygtet for
deres Forfølgere; da saa Chaloner og Grenville var
gaaet til Sengs, havde Edvard en lang Samtale med
sin’ Broder om de sidste Tiders Tildragelser. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
