Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
»Men Alfred! Hvordan gaar det ham?« spurgte
Edvard.
»Storartet! Han styrer Arnholt indtil videre. Nu
er Herregaarden jo bleven genopført, Et helt Slot
skal den ligne . ..«
»Ja«, mente Edvard, »det kan være meget godt
alt sammen — men mig kan det jo lidet glæde. Hr.
Stone vil sikkert gerne give mig Gaarden som Med-
gift med Emma. Men faa min Fædrenearv paa den
Vis — nej, det vz/ jeg nu engang ikke.«
Alice rystede paa Hovedet: »Du er og bliver dog .
en Stivnakke, Edvard! Du har to Ønsker — at faa
Arnholt igen og at faa Emma til Hustru. Men naar
begge Dele tilbydes dig under eet, saa siger du: »Nej
Tak!« Du har sat dig i Hovedet, at du vil have
hvert Ønske opfyldt for sig.«
»Ja, bi kun! Du skal se, Kongen giver mig nok
Arnholt igen. Saa har jeg ikke nødig at tage det
som en Gave af Skovriderens Haand.«
»Tror du virkelig, at Kongen kan det? Hvis nu
alle Adelsmænd i Landet kom og krævede deres ind-
dragne Slotte og Gaarde tilbage, saa fik Kongen saa-
mænd nok at gøre. Det vilde ogsaa være at gøre
Hr. Stone Uret, hvis det skete — saa dygtigt som
han har virket for Kongens Sagl«
Edvard maatte, hvor nødig han end vilde, give
sin kloge Søster Ret, og han talte derfor slet ikke
til Kongen om Sagen. Det kunde jo være, at alt
vilde gaa af sig selv. »Kommer Tid, kommer Raad,«
som gamle Jakob sagde. Imidlertid gensaa han ved
en Hoffest: sin elskede Emma; han talte ikke med
"hende, men alene Synet af hende mildnede hans Sinde
Fr me
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
