- Project Runeberg -  Isblink : Digte fra den grønlandske Polarregion /
169

(1904) [MARC] Author: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Og naar jeg lukker Øjet, kan jeg se
mit Hjemlands tavse, istillagte Fjorde,
og da er det med ét, som blev jeg borte,
som sank jeg dybt i hjemlig Fryd og Vé,
saa dybt og blødt som i en Grav af Sne.
En Grav af Sne! — Men da blev alting koldt,
jeg vaagned op og fandt mig selv i Vandet,
Isen var bristet: Slæden, Hundespandet,
alt det, der havde mig min Drøm forvoldt,
sank dybt og blødt, — men Skaglerne de holdt.
Jeg var vist Graven nær og skreg Gevalt;
to Eskimoer, der fulgte, krøb som Bjørne
ad Isen og slog Remme om et Hjørne
af Slædesnuden og fik mig og alt
omsider halet ind — har de fortalt.
Forresten lo de. Og da vi drog bort,
og mine Klæder stivned straks i Kulden,
og baade Haand og Fod blev saar og svullen,
lo de igen. Jeg løb, som var det Sport,
og holdt mig varm de otte Mil til vort . . .
Den glade Hedning, som bestandig ler,
han er i Livets Dyst altid fornøjet;
og hjemme, da jeg først kom af med Tøjet
og laa i Soveposens lune Fjer,
da lo jeg selv, — jeg fejled intet mer.
Ja, saadan er det: undflyet et Forlis
higer vi atter ud paa tynd-klædt Bølge,
evig og altid maa vort Kald vi følge,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 20 02:24:03 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/isblink/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free