- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
19

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Opdagelse og Bebyggelse - 5—6. Islands Naturforhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kvadratmil, paa Sydvestkysten. Hele det beboede Areal kan,
Græsgangene iberegnet, anslaas til 700 Kvadratmil,
medens 1200 Kvadratmil er ubeboede, hvoraf en Del
dog kan benyttes som Sommergræsgange. Kun i det
lavere Kystland og i de Dale, der strækker sig op
fra dette, findes der en frodig Plantevækst. Her
er saa vel Dalbunden som Fjældsiderne altid beklædt
med et smukt Græsdække, og paa enkelte Steder
findes der Kratskove, der som oftest bestaar af
3—8, undtagelsesvis af 20—30, Fod høje Birketræer
og ganske enkelte Rønnetræer, samt smaa Pilebuske
(Dværgpil) og Enebuske. Landet egner sig
saaledes ikke til Kornavl, men kun til Kvægavl, og
ved Siden deraf lidt Havebrug, samt Jagt og Fiskeri,
saa vel i Floder og Indsøer som i Havet; af Fiskeriet
kan særlig Havfiskeriet give et overordentlig rigt
Udbytte.

6. Undersøger man Brunkulslejerne paa
Island, kan man se, at der her i længst forsvundne
Tider har vokset forskellige Arter af Fyrretræ, Eg,
Ahorn, Elletræer, Tulipantræer, Vinranker

o.s.v. Dette viser, at Landets Klima og Plantevækst
engang har været af lignende Beskaffenhed, som nu
til Dags i Mellemamerika (i Meksiko og Florida).
Men dette gaar langt tilbage i den forhistoriske Tid,
mange Aartusinder før Landet blev betraadt af nogen
menneskelig Fod, før den store Isperiode, der
ødelagde alt Planteliv i Nordeuropa. Disse Fund har
derfor ikke den mindste Betydning for Afgørelsen af
det Spørgsmaal, hvorledes Landets Tilstand har været
i Landnamstiden. Holder vi os udelukkende til den
historiske Tid, saa kan det tilvisse ikke nægtes,
at forskellige Naturbegivenheder, som vulkanske
Udbrud, Bjærgskred, Jordskælv og lignende i visse Egne
har forvoldt store Ødelæggelser. Men i det store og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free