Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Opdagelse og Bebyggelse - 8. Landnamsmændenes Nationalitet - 9. Landnamsmændenes Religion og Gudsdyrkelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa angelsaksisk eller frankisk Afstamning; en Del
islandske Stednavne minder ligeledes om
angelsaksisk eller frankisk Indflydelse.
Om en af Landnamsmændene fremhæves det, at
hans Moder var flamsk, ligesom den tyske
Nationalitet ogsaa synes at have været repræsenteret blandt
Landnamsmændene, skønt dette ikke udtrykkelig fremhæves
i Landnamsbogen. Dette kan imidlertid sluttes
af Personnavnet Saxi (Sachse) og Stednavnet
Saxahváll, som begge nævnes i Landnamsbogen, ligesom
en af Leif Erikssons Ledsagere paa hans Opdagelsesrejse
til Vinland siges at have været en Tysker, som
længe havde opholdt sig hos hans Fader Erik den
Røde, og som havde opfostret Leif i hans Barndom
paa Island.
9. Landnamsmændenes Religion og Gudsdyrkelse.
Den overvejende Del af Landnamsmændene
var Hedninger, saaledes alle de, der indvandrede
direkte fra Norge. Derimod havde mange af de
Landnamsmænd, der kom fra de britiske Øer, antaget
Kristendommen, ligesom alle de, der var af keltisk
Afstamning, var kristne. Herom vidner ogsaa flere
islandske Stednavne fra selve Landnamstiden, der er
sammensatte med Kirke, Kristus og Kors (f. Eks.
Kirkjubœr, Kristnes, Krossá, Krossás, Krossavík,
Krosshólar o.s.v.). Om andre hedder det derimod, at de var
»gudløse« (Ateister) eller at de kun troede paa deres
egen Styrke (trúa á mátt sinn ok megin). Nogle af
dem, der havde antaget Kristendommen, var ogsaa
kristne mere af Navn end af Gavn og paakaldte dels
Kristus, dels Tor, saaledes som Helge Magre, der
»troede paa Kristus, men paakaldte dog Tor paa Søtog
og under alle vanskelige Forhold samt i Anledning
af alt, han lagde størst Vægt paa i sin Drift«. I de
fleste Familier fik Hedenskabet derfor igen Overhaand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
