- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
28

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Opdagelse og Bebyggelse - 9. Landnamsmændenes Religion og Gudsdyrkelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i andet eller tredje Slægtled, saa at omtrent hele
Landet snart blev hedensk. I nogle Familier synes
dog Kristendommen at have holdt sig gennem hele
det 10. Aarh., saa at der stadig fandtes i hvert Fald
nogle kristne Mennesker i Landet (§ 2).

De af de hedenske Guder, man paa Island mest
dyrkede, var Tor, Frej og Njord, af hvilke »den
almægtige As« (Tor) var Hovedguden. Derimod nævnes
Odin saa godt som ikke i de islandske
Familiesagaer, og hans Dyrkelse er vist ikke naaet til
Island. Han synes kun at have været kendt af
enkelte Skjalde, der færdedes meget ved fremmede
Hoffer. Valhalstroen fandtes vist heller ikke hos
Almuen paa Island, skønt Valhal dog nævnes i de
yngre Sagaer. Man troede, at man efter Døden kom
til at bo i Bjærge og Høje, hvor man ved sin
Død fik en festlig Modtagelse af sine tidligere afdøde
Slægtninge og Venner. Saaledes fortælles der f. Eks.
om Goden Torstein Torskefangers Død, at hans
Faarehyrde en Aften saa Bjærget Helligfjæld (som Torsteins
Fader Torolf Mosterbo havde indviet til Bolig for
hele Slægten efter Døden) aabne sig, og derinde i
Fjældet saa han mægtige Langilde og hørte der
Bægerklang og stor og højrøstet Munterhed, hvor man
bød Torstein velkommen og sagde, at han skulde
sidde i Højsædet lige overfor sin Fader. Da
Faarehyrden kom hjem om Aftenen, fortalte han Torsteins
Hustru om sit Syn, men først den næste Dag erfarede
de, at Torstein var druknet paa en Rotur.

For øvrigt finder man i Sagaerne talrige Spor af den
gamle Forfædredyrkelse bevaret. Ogsaa
Skæbnetroen var meget stærkt udviklet. Man troede, at
Skæbnegudinderne (Nornerne) eller deres Stedfortrædere
kom til Stede ved hvert Menneskes Fødsel
og bestemte Barnets Skæbne for hele Livet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free