Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- II. Statslivet
- 12. Retstilstanden i Landnamstiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
II.
STATSLIVET.
12. Retstilstanden i Landnamstiden. Da
Indvandringen foregik enkeltvis og efterhaanden i Løbet
af en længere Tidsperiode, medbragte Indvandrerne
ikke nogen Slats- eller Samfundsordning. En saadan
fandtes da heller ikke paa Island hele Landnamstiden
igennem. Det eneste, der foruden Slægtskabs- og
Venskabsbaand knyttede Folk sammen, var derfor
Religionen eller Gudsdyrkelsen.
Vi finder i Sagaerne mange Beretninger, der viser,
at en af de betydeligste Landnamsmænds første
Gerninger var at bygge et Gudehov (Tempel). Og om
flere af dem berettes endog, at de medbragte større
eller mindre Dele af et Gudetempel fra deres
Hjemstavn i Norge. Da Templerne imidlertid som Regel
var store og anselige Bygninger (§9) og der desuden
til Opretholdelsen af Gudstjenesten ved dem, Ofringer
og Offergilder, krævedes betydelige Midler, kunde
naturligvis ikke alle og enhver indlade sig paa at opføre
et Tempel til eget Brug. Det var derfor kun de mere
velstaaende, og som Regel vistnok ogsaa de fornemste,
Landnamsmænd, som havde Raad til at opføre
et Gudehov og indrette en offentlig Gudsdyrkelse. De
mindre bemidlede, hos hvem den religiøse Trang til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0037.html
