- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
36

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Statslivet - 12. Retstilstanden i Landnamstiden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Deltagelse i Gudsdyrkelsen kunde være lige saa stor,
ja, sikkert ofte endnu større, maatte da søge hen til
disse Templer og som Vederlag for deres Benyttelse
betale en Afgift, en Hovtold (Tempelskat), til
vedkommende Tempelejer. Der opstod saaledes et vist
Antal Sogne eller Menigheder, hvis Overhoved blev
Templets Forstander eller Præst, Goden.

Oprindelig havde Goden kun med Ledelsen af Menighedens
religiøse Anliggender at gøre, medens
Menighedens enkelte Medlemmer i alle verdslige
Anliggender var uafhængige af ham. De ejendommelige
Forhold paa Island medførte dog snart en Forandring paa
dette Omraade. Thi den Omstændighed, at det var
de rigeste og mægtigste Mænd, der blev Tempelpræster,
førte til, at de fattigere og svagere Medlemmer
af Menigheden i mange Tilfælde maatte hos deres
Gode søge Støtte og Beskyttelse, og til Gengæld
yde ham de Tjenester, han paa sin Side kom til at
forlange af dem.

Landnamstiden var, som bekendt, en meget urolig
Tid, en Del af selve Vikingetiden, en Tid, da
den stærkeres Ret gjorde sig stærkt gældende paa
alle Omraader i hele Norden. Og dette maatte
naturligvis vise sig i endnu højere Grad paa Island, saa
længe der her endnu ikke fandtes noget ordnet
Statssamfund eller nogen Lov og Ret. En stærk og kraftig
Viking kunde da ustraffet overfalde sin svage Nabo
og fratage ham hans Ejendom og samtlige Ejendele,
endogsaa hans Hustru og Døtre, uden at den forurettede
havde nogen som helst Udvej til at forhindre
det eller komme til sin Ret igen. Thi der gaves jo
ikke nogen verdslig Myndighed, til hvem han i
saadanne Tilfælde kunde henvende sig. Og da nu
Tempelpræsten var den eneste offentlige Myndighed,
der fandtes, skønt kun paa det religiøse Omraade, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free