- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
38

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Statslivet - 12. Retstilstanden i Landnamstiden - 13. Fristatens Oprettelse og dens Forfatning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Og naar de stridende Parter hørte til to forskellige
Tempelsogne, blev en saadan Afgørelse næsten den
eneste Udvej.

At en saadan Tilstand, som maatte føre til evindelige
Fejder, var uholdbar og let kunde medføre en
fuldstændig Ødelæggelse af det nystiftede
Nybyggersamfund, indsaas hurtigt af alle. Og man blev da
enig om at søge tilvejebragt en Samfundsordning,
bygget paa bestemte Love, en Fællesforfatning for
hele Landet.

13. Fristatens Oprettelse og dens Forfatning.
Til at istandbringe en Statsforfatning for hele
Landet og derigennen Oprettelsen af en fælles Fristat
blev der udset en ældre Mand paa 60 Aar, ved Navn
Ulfljot, der i sin Tid var indvandret fra Norge. For
at forberede sin Lovgivningsvirksomhed drog han til
Norge, hvor han opholdt sig i 3 Aar hos sin
Morbroder Torleif Spage (ɔ: den vise), der var en
overordentlig lovkyndig Mand og som nogle Aar senere
besørgede den Forandring af den norske Gulatingslov,
der blev foretaget af Kong Hakon den Gode (935—961).
Her udarbejdede Ulfljot sin Forfatningslov, der efter
ham kaldtes Ulfljotsloven, hvorefter han vendte
tilbage til Island. Den Lov, Ulfljot medbragte, var
ifølge Are Frodes Vidnesbyrd »for det meste affattet
efter den dagældende Gulatingslov, eller efter de Raad,
som Torleif Spage gav, angaaende hvor noget skulde
tilføjes eller udelades eller forandres«.

Da et af de vigtigste Punkter i Ulfljots Forfatningslov
gik ud paa Oprettelsen af et Fællesting for hele
Landet, et Alting, gjaldt det at finde et passende
Sted til Afholdelsen af dette Ting. Til at paatage sig
denne Opgave bevægede Ulfljot sin Fostbroder Grim
Gedesko
(ɔ: Gederams, Dueurt), som efter i den
Hensigt at have berejst hele Landet valgte et Sted i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free