Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Statslivet - 13. Fristatens Oprettelse og dens Forfatning - 14—15. Ulfljotsloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
heldige Beliggenhed. Thi her mødes Veje fra alle
Landets Egne, fra Nord og Syd; fra Øst og Vest. Man
blev da ogsaa enig om, at Grim for sin Ulejlighed
skulde have én Penning fra hver Bonde i Landet;
disse Penge vilde han imidlertid ikke selv beholde,
men som en uegennyttig og gudhengiven Mand
skænkede han dem til Landets Gudetempler.
Efter at Altingsstedet var blevet fastslaaet, blev
der her afholdt et konstituerende Møde, hvor Ulfljots
Forfatningslov blev vedtaget, og dernæst, i Aaret
930, den første ordentlige Altingssamling, hvor Høvdingen
Ravn Høngsson blev valgt til Lovsigemand
eller Altingsformand, Fristatens højeste Embedspost (§ 14).
Ulfljots Forfatsningslov haves nu ikke mere i sin
oprindelige Skikkelse, idet den senere to Gange blev
Genstand for temmelig gennemgribende Ændringer,
og det kun er den sidste Redaktion, der er bevaret,
nemlig i den Lovsamling fra Fristatstiden, som kaldes
»Graagaasen«. Men ved en grundig Undersøgelse af
alle Kilder kan man dog saa nogenlunde udfinde,
hvorledes den oprindelige Ordning har været, og hvori
de senere foretagne Ændringer har bestaaet. Vi
finder da, at der i den islandske Forfatnings Historie
har været tre Udviklingstrin: 1. Ulfljotsloven, 2.
Gellesloven og 3. Njalsloven.
14. Ulfljotsloven. Ulfljots Forfatningslov gik i
Hovedtrækkene ud paa følgende:
Hele Landet skulde inddeles i 12 Tinglag eller
Tingsogne (se det vedføjede Kort, hvor deres Navne
findes), hvert bestaaende af 3 større Godedømmer,
idet der i hvert Tinglag skulde findes 3 Hovedtempler,
hvis Goder skulde have politiske Rettigheder
eller verdslig Myndighed, og som derfor, i Modsætning
til de almindelige Tempelpræster (»Hovgoderne« eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
