Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Statslivet - 16—17. Gellesloven - 18—20. Njalsloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saaledes at hver Afdeling kom til udelukkende at
paakende de Sager, der hørte til en bestemt Fjerding.
Disse Afdelinger fik derfor Navnet Fjerdingsretter,
der hver havde sit bestemte Navn: Nordlandsretten,
Østlandsretten, Bredefjordsretten og
Rangaaretten.
Da Fjerdingsretterne jo var opstaaet paa den
Maade, at den gamle Altingsdomstol paa 36 Medlemmer
delte sig i 4 Afdelinger, kom altsaa hver Fjerdingsret
til at bestaa af 9 Dommere. Og naar 6 af disse
var tilstede og deltog i Paadømmelsen, havde
Dommen samme Gyldighed, som om Sagen var blevet
paakendt af den samlede Ret fuldt besat.
18. Njalsloven. Den Samfundsordning, der var
kommet i Stand ved Gellesloven, bestod nu uforandret
i godt og vel 40 Aar, eller til 1004. Men ved
denne Tid foreslog en af Landets viseste og
lovkyndigste Mænd, Njal Torgeirsson, en ny
Forfatningsændring, der gik ud paa Oprettelsen af en ny
Domstol paa Altinget, foruden de allerede bestaaende
Fjerdingsretter, og i Forbindelse hermed Oprettelsen af
12 nye Godedømmer, samt en ny Ordning af Lovretten.
Njals Forslag blev dog kun for nogle
Punkters Vedkommende vedtaget, uforandret, medens det
paa andre Punkter ved Ændringsforslag fra de
herskende Goder blev omdannet, saa at det i den
vedtagne Form fik en helt anden Skikkelse [1].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
