Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Statslivet - 23—25. Stænder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
24. En egen Klasse udgjorde straffede Personer,
der ved Dom havde mistet de dem tilkommende
Rettigheder og som derfor i retslig Henseende kom til
at staa udenfor det almindelige borgerlige Samfund,
nemlig Landsforviste og Fredløse.
Landsforviste eller »Livringsmænd« kaldtes
de, der var blevet dømt til 3 Aars Landsforvisning
(paa Dansk ofte, mindre heldigt, kaldt »den mindre
Fredløshed«), samt Konfiskation (Inddragelse) af alt,
hvad de ejede. Benævnelsen »Livringsmand« hidrører
fra, at den dømte, for at undgaa Fredløshed (Dødsstraf),
ved Namsretten (Eksekutionsretten) skulde til
Goden betale en Sølvring, der vejede én Mark (§ 40),
og denne Ring, hvorved han frelste sit Liv, kaldtes
»Livring«. Hvis han ikke rejste, ifaldt han
Fredløshedsstraf.
Fredløse eller Skovgangsmænd (der vandrer
om i Skovene) kaldtes de, der var blevet dømt til
Livsstraf, som dog ikke øjeblikkelig blev fuldbyrdet
(idet direkte Dødsstraf ikke kendtes). Men den
Fredløse maatte ikke underholdes af nogen, og ingen
maatte yde ham nogen som helst Hjælp, ligesom han
ustraffet kunde dræbes af hvem som helst. Han
maatte heller ikke føres ud af Landet, og dersom han
alligevel slap til Udlandet, maatte han aldrig vende
tilbage, og kunde der ustraffet dræbes af andre
Islændere. Han var (i den kristne Tid) udelukket fra
kirkelig Begravelse, og hans Formue inddroges. Hvis
han avlede Børn under Fredløsheden, havde disse
ingen Arveret.
Fredløsheden var livsvarig, og der findes ikke i
Loven Spor til, at den nogensinde eller efter et vist
Antal Aar kunde bortfalde. Det synes dog at fremgaa
af enkelte Beretninger i Sagaerne, at Lovretten i
den ældre Tid i visse Tilfælde har kunnet benytte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
