- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
63

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Statslivet - 23—25. Stænder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sin Benaadningsret (§ 14, 19) overfor en Fredløs. Paa
hver Skovgangsmands Hoved var der sat en Pris,
som i Almindelighed var 1 Mark (§ 40), men som
i visse Tilfælde kunde forhøjes til 3 Mark. Ved at
dræbe andre Fredløse kunde dog Skovgangsmanden
opnaa en Formildelse og i visse Tilfælde endog
Ophævelse af sin Straf.

25. En egen Stand udgjorde Trællene og andre
ufrie, hvis borgerlige Rettigheder var mere eller
mindre indskrænket. Man havde her 3 Klasser: de
egentlige Trælle, Gældstrælle og Frigivne.

Trællene (Slaverne) nød i den ældre Tid ingen
som helst Menneskerettigheder og betragtedes som
staaende udenfor Samfundet. De nød derfor ingen
Retsbeskyttelse og kunde ikke besidde nogen Formue,
medens de selv var deres Herres Ejendom og
regnedes til hans levende Gods ved Siden af Kvæget.
Trællens Herre kunde, uden Ansvar, dræbe eller lemlæste
ham. Han kunde paalægge Trællen et hvilket som
helst Arbejde og ved vilkaarlig Revselse tvinge ham
til at udføre det. Han kunde bortleje og sælge sin
Træl og give ham som Betaling for Gæld. Trællen
kunde, uden sin Herres Tilladelse, intet erhverve for
sig selv. Thi Herren var berettiget til Trællens hele
Arbejdsfortjeneste, medens han til Gengæld skulde
forsørge Trællen. Overfor Tredjemand havde Herren
at svare for sin Træls Ord og Handlinger, ligesom
han paa den anden Side tog Bøder for den Overlast,
der tilføjedes hans Træl, som Erstatning for det Tab
og Forhaanelse, der ved Trællens Mishandling var
blevet tilføjet — ikke Trællen — men ham selv, i
Lighed med hvad der gjaldt om Skade paa anden
levende eller død Ejendom, f. Eks. Kvæg eller Jord
o. s. v. Dræbte Trællen en fremmed Træl, kunde
Herren altsaa sagsøge Drabsmandens Herre til Straf

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free