- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
100

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Familielivet - 43—45. Opdragelse og Ungdomsliv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det senere, naar det fik den første Tand, skulde have
en Tandgave. Hyppigst blev Barnet opkaldt efter
en afdød Slægtning, hvis Lykke man troede vilde
følge det gennem Livet. Man troede nemlig paa
Sjælevandring og mente, at de afdøde gennem
Opkaldelsen blev genfødt i Barnet. Man troede derfor
herved at opfylde en kær Pligt mod de afdøde, idet
det for disse var magtpaaliggende at blive opkaldt
for ikke helt at uddø, hvorfor mange enten paa deres
Dødsleje eller senere i Drømme anmoder de
efterlevende om at opkalde deres Børn efter dem.

Naar Barnet blev opfostret i Hjemmet, var det
almindeligt at overdrage dets Opfostring til et eller
andet mandligt eller kvindeligt Medlem af Husets
Tyende (jævnlig en Frigiven eller endog en Træl), der
skulde føre Tilsyn med Barnet og lede dets legemlige
og aandelige Opdragelse. Denne kaldtes Barnets
Fosterfader, d.v.s. dets Hovmester eller Fosterlærer.
Og der fortælles i Sagaerne mange smukke Træk om
det inderlige Hengivenhedsforhold, som ofte udviklede
sig imellem Barnet og dets Fosterfader eller
Fostermoder.

Men for øvrigt skete det meget jævnlig, at Barnet
ikke blev opdraget hjemme, men gaves til Opfostring
ud af Huset
, hyppigst til En, der indtog en mindre
anset Stilling i Samfundet end Barnets Fader. Og
da saa vel Barnets Fader som dettes Slægt i det hele
taget følte sig i høj Grad forpligtet overfor Barnets
Plejeforældre og ydede dem deres Beskyttelse, var
det ret naturligt, at mange mindre ansete Folk søgte
at bevæge mægtige Høvdinger til at overlade dem
deres Børn til Opfostring for derved til Gengæld at
sikre sig deres Beskyttelse.

Naar Plejeforældrene selv havde Børn, knyttedes
der ogsaa ofte mellem disse og Fosterbørnene et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:01:20 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/islandifr/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free