Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Familielivet - 46—48. Frieri og Ægteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
47. Naar den unge Mand, hvad enten af egen Drift
eller efter andres Tilskyndelse, havde bestemt sig til
at fri til en Kvinde, maatte han drage hen til hendes
Formynder for at fremkomme med sit Frieri og
afslutte Fæstemaalet eller Trolovelsen med ham. Thi
denne Handling var en nødvendig Forudsætning for
ethvert retsgyldigt Ægteskab og i retslig Henseende
af endnu større Betydning end selve Bryllupsakten.
Paa denne Frierfærd ledsagedes han da enten af sin
Fader eller en anset Slægtning eller Ven, samt ofte
af et anseligt Følge, dels for at gøre desto større
Indtryk og dels for at have talrige Vidner paa den Aftale,
som skulde træffes, ifald der senere skulde blive
Brug derfor.
Det var i Regelen ikke Frieren selv, der førte Ordet
ved denne Lejlighed, men næsten altid den anseligste
af de Frænder eller Venner, der ledsagede ham. Og
denne Ordfører undlod da ikke at opregne alle de
gode Egenskaber, som Frieren var i Besiddelse af og
alt hvad der i øvrigt mentes at kunne gøre Pigens
Formynder stemt for Forbindelsen. Dersom Formynderen
viste sig tilbøjelig til at modtage Frieriet, gik
man saa straks over til at forhandle om de nærmere
Betingelser for Giftermaalet, de saakaldte
»Brudeforhandlinger«, der især drejede sig om
Udredelsen af en Brudesum fra Mandens Side, Pigens
Medgift og Ordningen af de tilkommende Ægtefællers
Formuesforhold i det hele taget, samt om Tiden
og Stedet for Brylluppet.
Forhandlingerne om Giftermaalet betragtedes nemlig
som en Forretning, et Køb (kaup), og at føre disse
Forhandlinger kaldtes at købslaa (kaupa), ligesom
selve Ægteskabskontrakten kaldtes »Købekontrakt«
og Ægteskabets Stiftelse »Brudekøb«. Intet Ægteskab
kunde nemlig være retsgyldigt, med mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
