- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
115

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Familielivet - 49—50. Samliv og Skilsmisse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Slægtninge, navnlig naar disse var mægtige, sjælden til at
iværksætte den, med mindre han kunde anføre i det
mindste en i hans Øjne rimelig Grund for den. Men
man kan dog af Sagaerne se, at disse Grunde ofte
har været saa ubetydelige, at Skilsmissen maa
betegnes som den rene Vilkaarlighed.

Var det derimod Konen, der ønskede Ægteskabet
hævet, var hun i retslig Henseende betydelig
vanskeligere stillet. Thi Loven hjemlede hende ingen Ret
til at forlade Manden, med mindre hun havde en
gyldig Grund til Skilsmisse. Og gjorde hun det alligevel,
havde Manden Ret til at forholde hende hele hendes
Formue, Brudesummen for bestandig og Medgiften
saa længe hun levede, medens den ved hendes Død
tilfaldt hendes Arvinger. Men desuden kunde
Manden tvinge Konen til at vende tilbage ved at
nedlægge Forbud mod, at nogen husede hende. Og
dette Forbud var saa kraftigt, at det gjaldt
Landsforvisningsstraf for dem, der opholdt sig under
samme Tag som hun, efter at de havde faaet
Kundskab om Forbudet. Man finder da ogsaa i Sagaerne
Eksempler paa, at en Mand henter sin Kone, som
uden gyldig Grund har forladt ham, og fører hende
med Magt hjem fra hendes Fader, uden at denne gør
nogen som helst Indvendinger herimod.

Som lovgyldige Skilsmissegrunde for Konen
betragtedes (foruden de oven for nævnte tre fælles
Skilsmissegrunde); naar Manden imod Konens Vilje
vilde føre hende ud af Landet; naar Manden var
dømt til Fredløshed; naar Manden i Vidners
Overværelse havde slaaet Konen tre Gange; naar
Manden paa Grund af naturlige Fejl ikke kunde have
ægteskabelig Omgang med hende eller ikke vilde
søge Seng med hende.

Endvidere betragtedes det selvfølgelig som en gyldig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free