Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Familielivet - 51. Familie og Ætforhold - 52. Begravelse og Begravelsesskikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kom til at fornærme hele Ætten. Man kunde derfor
hævne sig paa en Mand ved at dræbe et af Ættens
fremragende Medlemmer, uden just at træffe den
skyldige, og mangen en helt uskyldig Mand kom
saaledes til at undgælde for sine Slægtninges
Gerninger. Naar der for et Dráb blev udredet en
Mandebod (§ 23), skulde ogsaa hele Ætten have sin Andel
i Boden, hvert Medlem i Forhold til sit nærmere
eller fjernere Slægtskab med den dræbte, ligesom paa
den anden Side alle Medlemmer af Drabsmandens
Æt i samme Forhold skulde bidrage til Betalingen
af Mandeboden.
52. Begravelse og Begravelsesskikke. Den første
Pligt, man skyldte den døde, var at yde ham
Lighjælp: lukke hans Øjne, Mund og Næsebor.
Lighjælpen ydedes hyppigst af en nærbeslægtet eller en
fortrolig Ven af den døde, og i Tilfælde af en
voldsom Død synes en Forpligtelse til at hævne ham at
have været forbundet med denne Handling.
Inden man havde ydet den døde Lighjælp, ansaas
det for farligt at nærme sig ham forfra, i hvert Fald
naar han havde været af en voldsom og uregerlig
Karakter, saa at man kunde vente sig noget ondt
af ham. Lighjælpen ydedes derfor gerne saaledes,
at man nærmede sig den døde bagfra, hvorefter han
blev vasket og kæmmet, paaklædt og pyntet, samt
forsynet med Dødsko (»Helsko«) til at gaa paa til
den anden Verden. Naar Dødsfaldet var sket pludseligt
eller paa en mindre naturlig Maade, turde man
af Frygt for Spøgeri heller ikke føre Liget ud igennem
den almindelige Udgang, men brød et Hul enten i
den ene af Sidevæggene eller i Taget og førte Liget
baglængs ud igennem dette. Thi saa mente man, at
den døde ikke havde saa let ved at finde Vej ind i
Huset, ifald han gik igen. Dersom man ikke straks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
