- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
119

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Familielivet - 52. Begravelse og Begravelsesskikke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kunde skride til Begravelsen, blev Liget enten bragt
til et af Udhusene, eller der blev opslaaet et Telt
over det ude paa Marken, hvor der blev vaaget over
det hver Nat, indtil Begravelsen fandt Sted.

I Almindelighed blev Liget lagt i en Gravhøj,
undertiden i et Skib, hvor der hos det blev lagt baade
Vaaben, Værktøj, Madvarer og undertiden en Hest,
samt forskellige Kostbarheder. Og ved Højens
Lukning blev der, i hvert Fald undertiden, holdt en
Ligtale og udtalt Ønske om Fred over den døde i
hans Grav. Mindre ansete Folk, samt Fredløse og
Røvere, blev derimod kun tildækket med Jord og
Sten paa flad Mark, hvad der kaldtes at »dysse« og
Graven Dysse. Intet Lig maatte komme til at
henligge utildækket, og det gjaldt Fredløshed for en
Drabsmand, dersom han undlod at tildække den
dræbte. Det betragtedes da som »Mord« (S. 99) og
ikke som »Drab«. Mente man at kunne maerke, at
den døde gik igen og gjorde Folk Fortræd, blev Liget
opgravet og brændt og Asken strøet for alle Vinde
eller kastet i Havet.

Enten umiddelbart efter Begravelsen eller noget
senere holdtes der et stort Begravelsesgildé, et Gravøl
(»Arveøl«) til Ære for den afdøde, hvor denne undertiden
ogsaa blev hædret med et Arvekvad. Og dette
havde en vis retslig Betydning; thi først naar dette
var besørget, kunde Arvingerne tiltræde deres Arv
efter den afdøde, ligesom en Søn heller ikke før
kunde sætte sig i sin afdøde Faders Højsæde, men maatte
lade dette staa ledigt, indtil han ved Gravøllet havde
tømt den afdødes Mindebæger og aflagt et højtideligt
Løfte om at opretholde Ættens Ære og vise sig
som en værdig Søn af den afdøde.

*



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free