- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
125

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V. Kristendommens Indførelse - 53—55. Missionsvirksomhed paa Island før Kristendommens Antagelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

langt flere, der talte imod Tangbrand og bekæmpede
ham af alle Kræfter. Der blev digtet Nidviser om
ham, og en troldkyndig Mand, Galder-Hedin, blev
af Hedningerne købt til at ombringe ham ved sine
Heksekunster. Hedin gjorde da et stort Blot (Ofring)
i den Hensigt at lade Jorden opsluge Tangbrand; og
der fortælles, at det virkelig skete, at Jorden brast
eller revnede under hans Hest, der sank ned i
Svælget, medens Tangbrand sprang af og kom til at staa
paa Randen af Aabningen. En Mand udfordrede
ham til Holmgang; Tangbrand modtog Udfordringen
og brugte et Krucifiks som Skjold og fældede sin
Modstander. Han optraadte ofte med temmelig stor
Voldsomhed og slog flere Folk ihjel, som ydede ham
Modstand, fornærmede ham eller nægtede ham
Rejsekost og Ophold. Og han blev da tilsidst dømt til
Fredløshed paa Altinget og maatte i 999 atter forlade
Landet og vende tilbage til Norge.

Men der var nu opstaaet et temmelig stort kristent
Parti i Landet, og paa Altinget 999 stod der haarde
Kampe om Troen mellem de Kristne og Hedningerne.
Da hændte det, at Høvdingen Hjalte Skæggeson i
en Tale fra selve Lovbjærget udslyngede følgende
rimede Haansord om Guderne:

Gæk for Guder maa bæve,
grant ligner Freja en Tæve.


Herover blev Hedningerne rasende, og en af de ivrigste
hedenske Goder, Runolf i Dal, sagsøgte da Hjalte
for Gudsbespottelse og forlangte ham dømt til
Landsforvisning eller Fredløshed. Men det gik ikke saa
glat, thi det kristne Parti var nu blevet saa stærkt,
at det lykkedes dette at sprænge Domstolen. Runolf
lod da Dommerne tage Plads paa et andet Sted, men
det gik paa samme Maade, saa at Dommerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free