Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V. Kristendommens Indførelse - 53—55. Missionsvirksomhed paa Island før Kristendommens Antagelse - 56. Kristendommen lovtaget paa Altinget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ingensteds kunde sidde i Fred, indtil Runolf fandt paa at
lade dem tage Plads paa Broen over Økseaaen
(Fig. 7 e, S. 44) og at forsvare begge Ender af Broen
med Vaabenmagt. Saa lykkedes det da endelig at
faa Hjalte dømt til Landsforvisning, hvorefter han
om Sommeren rejste til Norge sammen med sin
Svigerfader Gissur Hvide. De blev her godt
modtaget af Kong Olaf Tryggveson, der ogsaa var
nærbeslægtet med Gissur, idet deres Mødre var
Brødrebørn og Gissur og Kongen saaledes Næstsøskendebørn.
56. Kristendommen lovtaget paa Altinget. Da
Tangbrand kom til Norge og aflagde Beretning til
Kong Olaf om sin Missionsvirksomhed, fremførte han
stærke Klager mod Islænderne for deres Vrangvilje
og Trolddom og sagde, at det nok aldrig vilde lykkes
at faa dem til at antage Kristendommen. Herover
blev Kong Olaf saa vred, at han lod de Islændere,
der befandt sig i Trondhjem (Nidaros) og endnu ikke
var døbt, fange, og agtede at lade dem lemlæste eller
dræbe. Men af dem var der paa dette Tidspunkt
mange. Gissur og Hjalte Skæggeson samt andre
Islændere, som allerede var blevet døbt, gik imidlertid
i Forbøn for deres Landsmænd og forsikrede Kongen
om, at Kristendommen nok kunde vinde Fremgang
paa Island, naar den blot blev forkyndt af andre end
Tangbrand. Det var hans Voldsomhed og Drab, som
Folk havde fundet utaalelige. Ved disse Forestillinger
lod Kongen sig formilde, men Gissur og Hjalte maatte
love ham at skaffe Troen Sejr paa Island, og paa
dette Vilkaar blev de fangne Islændere sat paa fri
Fod, men maatte dog alle lade sig døbe. Dog
beholdt Kongen 4 unge Islændere som Gidsler, indtil
det havde vist sig, hvordan det gik Gissur og Hjalte
med at gennemføre deres Forehavende. Og disse
Gidsler blev saaledes valgt, at der var én fra hver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
