Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V. Kristendommens Indførelse - 57. Olaf den Helliges Missionsvirksomhed og Angreb paa Islands Frihed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hedenskabet (Børneudsættelse, Hestekødspisning, hemmelige
Ofringer), som Torgeir Lovsigemand havde ladet blive
staaende i den af ham forkyndte Kristendomslov.
Men i Hjerterne levede dog endnu længe hedenske
Forestillinger og hedensk Sindelag.
Men ogsaa i andre Henseender interesserede Olaf
den Hellige sig meget for Island. Han sendte flere
islandske Høvdinger Vennegaver og behandlede alle
islandske Høvdingesønner, der kom til Norge, med
den største Forekommenhed, ligesom han ogsaa ved
en formelig (endnu bevaret) Overenskomst sikrede
alle Islændere de samme Rettigheder i Norge,
som den norske Godsejeradel, Holderne, havde.
Men hermed havde han ogsaa sine bestemte Planer.
Han vilde nemlig faa Islænderne til at underkaste
sig den norske Krone. I Aaret 1024 sendte han
saaledes Islænderen Toraren Nefjolfsson med
Budskab herom til Altinget, hvorhos han bad dem
om at overlade sig en lille, øde Ø, Grimsø, Nord
for Island. Men da gjorde en forstandig nordlandsk
Bonde, Einar fra Tværaa, i en fortrinlig Tale
opmærksom paa Faren herved, idet han paaviste,
at man her let kunde underholde en Hær. Og
dersom en udenlandsk Hær havde faaet fast Stade der
og derfra kom sejlende med Langskibe ind til Kysten,
saa vilde mangen en af Smaabønderne finde, at der
blev temmelig ringe Bevægelsesfrihed udenfor deres
Dør. Det hele blev derfor afslaaet. Da opfordrede
Kongen de mægtigste islandske Høvdinger til at
komme til Forhandling med ham i Norge. Men
heller ikke dette fandt man tilraadeligt, medens dog
flere af dem, for at undgaa Kongens Vrede, sendte
ham deres Sønner i Stedet. Disse beholdt han
imidlertid som Gidsler, medens han (1026) sendte en af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
