- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
139

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI. Kirkeordningen og Sagaskrivningen - 61—66. Skoler og Sagaskrivning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


62. Den ældste af disse private Skoler var Odde
Skolen
, der blev stiftet af Rræsten Sæmund
Sigfusson Frode
(ɔ: den lærde). Sæmund, der var født
1056, havde i mange Aar drevet Studier i Udlandet,
baade i Tyskland og Frankrig (Paris), hvor hans
Slægtning Biskop Jon Øgmundsson paa en Udenlandsrejse
traf ham og fik ham overtalt til at vende
tilbage til Island. Her blev han efter sin Hjemkomst
præsteviet og overtog sine Forfædres Godedømme og
sin Fædrenegaard Odde. Han deltog meget i offentlige
Anliggender (Kirkeordningen, Gennemførelsen af
Tiendeloven o. s. v.) og betragtedes af alle som Landets
største literær Autoritet. Han beskæftigede sig ogsaa
med historisk Forskning og var Islands første
historiske Forfatter. Men da han skrev paa Latin, er alle
hans Skrifter gaaet tabt, og vort Kendskab til dem
stammer derfor udelukkende fra Citater i andre
Forfatteres Værker. Vi kan dog af disse se, at han har
skrevet om de norske Konger, Harald Haarfagre og
hans Efterfølgere, samt om Islands Opdagelse og
Landnam. Men hvor omfattende disse Skrifter har været,
er det nu ikke muligt at afgøre.

Efter Sæmunds Død (1133) blev Odde Skolen fortsat
af hans to Sønner, Eyjolf (d. 1158) og Loft, af
hvilke den sidste var gift med en norsk Prinsesse,
Tora, en naturlig Datter af Kong Magnus Barfod.
Deres Søn var Jon Loftsson (1124—1197), sin Tids
mægtigste Høvding paa Island, og hos ham blev Odde
Skolens berømteste Elev, Snorre Sturlason
(1178—1241), opfostret, fra han var tre og til han var 19
Aar gammel. Med Snorre og hans udødelige Værker
satte denne Skole sin skønneste Blomst (§ 66).

63. Høgedals Skolen blev stiftet af Hall
Torarensson
(995—1089), der i sine yngre Aar havde
været Købmand og rejst meget. Han havde i nogen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free