- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
144

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI. Kirkeordningen og Sagaskrivningen - 61—66. Skoler og Sagaskrivning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fortællertalent stadig mere Kød og Blod og et
sagamæssigt Tilsnit. Saaledes opstod Slægtsagaen, og
tildels vel ogsaa Kongesagaen. Undertiden blev de
enkelte Smaafortællinger slaaet sammen, saa at de kom
til at gælde en hel Egn eller Landsdel. Og tilsidst
samlede man alle de mange Slægtregistre og
udarbejdede et Fællesregister for hele Landet, med
tilhørende kortfattede Oplysninger om de vigtigste
Personer, lige fra Landnamstiden (eller endnu længere
tilbage) og ned til Samtiden. Det er et saadant
Fællesregister, man har i Landnamsbogen (S. 24—25).

Hvem der har skrevet Slægtsagaerne, vides nu ikke.
Thi Sagaskriverne holder sig altid i Baggrunden og
angiver aldrig deres Navne. De har øjensynlig ikke
betragtet deres Virksomhed som Forfatterskab, men
kun som Nedskrivning af en allerede foreliggende
mundtlig Fortælling. Men heri har de dog vist for
stor Beskedenhed. Thi det er, i hvert Fald for nogle
Sagaers Vedkommende, umiskendeligt, at de under
Nedskrivningen er blevet underkastet en saa stor
kunstnerisk Behandling, at der virkelig foreligger
et Forfatterskab, skønt man paa den anden Side
aldrig kan vide, hvor meget af deres kunstneriske
Udformning skyldes talentfulde Sagafortællere forinden
Nedskrivningen. Da det imidlertid ikke er sandsynligt,
at man i det 12. Aarh. har haft mange skrivekyndige
Folk udenfor de Gejstliges Kreds, er der
overvejende Sandsynlighed for, at de fleste af
Sagaerne skylder Gejstligheden deres Tilblivelse, hvad
der ogsaa godt kan stemme med den islandske Kirkes
særegne Karakter i den ældste Tid, da saa mange
Høvdinger af de berømteste Slægter skaffede sig
gejstlig Uddannelse og lod sig præstevie. Men
Nedskrivningen kan dog ogsaa godt være foregaaet paa
den Maade, at fornemme Stormænd har holdt lejede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free