Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII. Fristatens Undergang - 67—70. Opløsning og indre Kampe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aarsagerne til Fristatens Fald var mange, dels
indre, dels ydre. Og de første af disse var igen af
dobbelt Art, dels Stridigheder, der opstod mellem
Kirken og Stormændene, dels, og væsentlig, en
fuldstændig Omvæltning i de islandske Samfundsforhold
og heraf følgende heftige Partikampe imellem
Høvdingerne.
68. Som ovenfor fremhævet, var omtrent alle
islandske Kirker og deres Godser og Indtægter i den
ældste Tid en Privatejendom, ligesom Tilfældet jo
havde været med Templerne under Hedenskabet. Og
paa samme Maade var Præsterne og hele Gejstligheden
fuldstændig underkastet de borgerlige Love
og de borgerlige Domstole.
Men da Kirken havde befæstet sin Stilling og faaet
en større Magt og Indflydelse, begyndte den at ytre
sin Misfornøjelse med dette Afhængighedsforhold og
søge at opnaa en mere selvstændig Stilling. Dette
skete dog først efter at den havde faaet et kraftigt
Rygstød ude fra, og der var blevet oprettet en ny
Ærkebispestol i Nidaros (Trondhjem), hvorunder den
islandske Kirke blev henlagt (1152). Men efter at
den myndige Prælat Eystein Erlendsson (der var
af islandsk Slægt) var blevet Ærkebiskop (1157—1188)
og havde optaget Kampen for Kirkens Magt og
Uafhængighed i Norge, begyndte de islandske Biskopper,
først Torlak den Hellige (1178—1193, f. 1133) og
senere Gudmund den Gode (1202—1237, f. 1160),
at røre paa sig og forlange saa vel Gejstlighedens
Uafhængighed af de borgerlige Domstole, som at de
private Kirkeejere skulde udlevere deres Kirker og
disses Gods til fri Raadighed for Gejstligheden. Det
lykkedes dog slet ikke at gennemføre det første Krav
(før efter Fristatens Fald), og det sidste kun i et
meget begrænset Omfang, idet de Høvdinger og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
