Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII. Fristatens Undergang - 67—70. Opløsning og indre Kampe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Storbønder, der ejede Kirkerne, bestemt modsatte sig dette,
hvad der endog førte til, at enkelte, der allerede havde
bøjet sig for Kravet, tog deres Kirker tilbage. Men
dette førte dog naturligvis til betydelige Stridigheder
og Kampe imellem Biskopperne og de verdslige
Høvdinger.
Men der var ogsaa et andet Forhold, som
foraarsagede en endnu bitrere Kamp imellem Kirken og
Stormændene. Og det var det strænge Sædelighedskrav,
som Kirken nu begyndte at gøre gældende.
Under Hedenskabet var det jo ret almindeligt, at
en Mand ved Siden af sin Hustru havde Medhustruer
eller Friller, hvad der dengang ikke faldt ét
Menneske ind at betragte som forargeligt. Heri skete der
efter Kristendommens Indførelse ikke nogen
Forandring, i hvert Fald ikke for Stormændenes
Vedkommende. Og det synes ogsaa i den første Tid at være
gaaet upaatalt hen fra Gejstlighedens Side, sagtens
fordi den savnede de fornødne Magtmidler og var for
afhængig af Stormændene til at kunne forhindre det.
Om nogen Opretholdelse af Forbud mod Giftermaal
mellem nærbeslægtede synes der i den ældre Tid
heller ikke at have været Tale. Det oplyses saaledes,
at i Biskop Isleifs Tid var selve Lovsigemanden
gift baade med Moder og Datter (sandsynligvis dog
ikke paa en Gang), uden at Biskoppen med nogen
Virkning kunde skride ind derimod.
Men Forholdet synes ingenlunde at være blevet
bedre i det 12. og 13. Aarh., snarere langt værre.
Ganske vist blev der i den af Altinget vedtagne
Kirkeret (1123) fastfat Forbud mod Ægteskab mellem
beslægtede indtil 6. Led. Men dette synes snarere at
have forværret end forbedret Tilstanden, dels fordi
man herved blev mere indskrænket i Valget af sin
Ægtefælle, og dels fordi den forbudne Frugt virkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
