- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
154

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII. Fristatens Undergang - 67—70. Opløsning og indre Kampe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Som ovenfor paapeget (S. 52) var den islandske
Samfundsordning lige fra først af i høj Grad
aristokratisk, idet al Magt, saa vel paa Tinge som hjemme
paa Egnen, var lagt i Hænderne paa nogle faa
Godeslægter. Der blev imidlertid gjort et Par Tilløb til
at faa en Ændring i dette Forhold ved at udstykke
Høvdingemagten, først ved Gellesloven, da Godernes
Antal blev forøget med 3 (fra 36 til 39) og der
samtidig indsattes 9 valgte Medlemmer i Lovretten,
og dernæst ved Njalsloven, da der i Anledning af
Femterrettens Stiftelse blev oprettet 12 nye
Godestillinger, der dog ikke fik tildelt fulde politiske
Rettigheder. Men endnu mere vilde dog Godevældet være
blevet brudt, dersom Njals oprindelige Forlsag om at
omdanne Lovretten til en valg Folkerepræsentation
havde sejret. Men dette blev jo forhindret af de
herskende Goder. Og da disse ved Kristendommens
Indførelse tabte deres religiøse Magt, sørgede de alligevel
for at ordne Kirkens Anliggender paa en saadan Maade,
at de fik Haand i Hanke med dens Styrelse, baade
derved at de blev Kirkeejere og ved at Gejstligheden
paa forskellig Maade blev afhængig af dem, for saa
vidt de ikke selv blev enten Biskopper eller Præster,
hvad netop flere af dem i Virkeligheden blev.

Men selv om det, trods gentagne Forsøg, ikke i
nogen væsentlig Grad var lykkedes at demokratisere
Forfatningen, var der dog det Gode ved denne
Samfundsordning, at Magten var saa nogenlunde ligelig
fordelt over hele Landet, saa at de enkelte Goder
kunde holde hinanden Stangen og ingen af dem blive
for overmægtig.

Men heri skete der i Løbet af det 12. og endnu
mere i den første Halvdel af det 13. Aarh. en stor
Forandring, idet enkelte ærgerrige og havesyge
Høvdinger begyndte at samle flere Godedømmer paa én

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free