- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
155

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII. Fristatens Undergang - 67—70. Opløsning og indre Kampe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Haand. At dette kunde lade sig gøre laa først og
fremmest i den Bestemmelse, at Godeværdigheden
ikke alene var arvelig, men ogsaa kunde sælges
og afhændes.

Man kunde derfor paa forskellig Maade komme i
Besiddelse af nye Godedømmer. Naar en Godeslægts
mandlige Linie var ved at uddø, kunde man gennem
politiske Giftermaal sikre sig vedkommende
Godedømme ved Arv. Og da det endvidere efterhaanden
ikke var blevet velset fra Kirkestyrelsens Side, at
Præster blev for optaget af verdslige Anliggender,
gav dette Anledning til, at mange af dem, der enten
allerede var Goder eller havde Arveret til et
Godedømme, afhændede disse Rettigheder til en anden,
naar de lod sig præstevie. Og da endelig Godernes
Magt som Herredshøvdinger fuldstændig afhang deraf,
hvor mange Tingmænd det lykkedes dem at samle
om sig, foretrak mangen en forholdsvis svag Gode,
fremfor at ligge i Strid med en overmægtig Nabogode,
frivilligt, mod et passende Vederlag, at afstaa sit
Godedømme til denne; undertiden blev den svagere
ligefrem tvunget til en Afstaaelse.

Da der nu til hvert Godedømme var knyttet baade
politisk Magt og forskellige Pengefordele,
benyttede flere ærgerrige og havesyge Høvdinger sig af alle
disse Muligheder og Midler til at komme i Besiddelse
af de flest mulige Godedømmer. Og det endte da
med, at al Magten i hele Landet kom i Haenderne
paa nogle ganske faa Slægter.

Og paa lignende Maade gik det ogsaa med
Formuefordelingen. I Sagatiden var de fleste Bønder
Selvejere, og der synes at have været en ret
almindelig Velstand, særlig i den kort efter Kristendommens
Indførelse indtraadte lange Fredsperiode og Blomstringstid.
Men dengang var Velstanden saa nogenlunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free