Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII. Fristatens Undergang - 71—75. Fremmed Indblanding og Underkastelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sit bedste for at faa sine Landsmænd til at
underkaste sig den norske Konge. Men i den Retning fik
han dog intet som helst udrettet og synes heller ikke
at have arbejdet videre for det.
Snorres skarpeste Modstander var hans Brodersøn
Sturla Sighvatsson. Da denne for at gøre Bod for
sin Optræden mod Biskop Gudmund den Gode havde
gjort en Pilgrimsrejse til Rom, besøgte han paa
Hjemvejen Norge, hvor han blev godt modtaget af Kong
Hakon. Sturla fortalte ham om den forfærdelige
Ufred, der herskede paa Island, og Kongen udviklede
da for ham, at den eneste Mulighed for at stifte Fred
i Landet var, hvis man kunde faa Islænderne til at
give sig under en Konges Styre, og spurgte samtidig,
om Sturla ikke vilde paatage sig den Opgave at
arbejde herfor. Dertil erklærede Sturla sig villig,
dersom han fik Kongens Støtte og modtog en saadan
Belønning, som Kongen fandt passende. Kongen gav
ham saa det Raad, at han ikke saa meget skulde
erobre Landet ved Manddrab, som søge at tage sine
Modstandere til Fange og sende dem ud af Landet,
eller paa en eller anden Maade se at komme i
Besiddelse af deres Magt og Myndighed.
Da Sturla i Aaret 1235 kom hjem til Island, tog
han straks fat paa at udføre disse Planer. Han tog
sin Fætter, Snorres Søn Urøkja, der havde optraadt
med den største Voldsomhed paa Vestlandet og
angrebet begge sine Farbrødre, Tord og Sighvat, til
Fange, hvorefter han mishandlede ham paa det
grusomste og tvang ham til at rømme Landet. Sturla
drog ogsaa sammen med sin Fader og et Følge paa
1000 Mand mod Snorre, saa denne skyndsomst
maatte rømme sine Gaarde og flygte længere sydpaa
og tilsidst til Østlandet. Og nu førtes der et helt
Aar ordentlig Krig imellem Frænderne og deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
