- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
165

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII. Fristatens Undergang - 71—75. Fremmed Indblanding og Underkastelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kolbein dog havde Overtaget. Men da Tord straks efter
samlede nye Folk, sendte Kolbein (1245) Bud til ham
om, at de begge skulde rejse til Norge og lade Kong
Hakon dømme dem imellem. Men inden dette kunde
ske, døde Kolbein den samme Sommer.

Paa dette Tidspunkt var Gissur imidlertid vendt
tilbage til Island, og det kom saa til Kampe imellem ham
og Tord. Men ogsaa de blev dog tilsidst enige om, at
de begge skulde rejse til Norge og overlade til Kong
Hakon at afgøre deres Mellemværende.

Da de kom til Norge, sammenkaldte Kongen en
større Raadsforsamling, og de talte her hver for sig
udmærket for deres Sag. Men man mente at kunne
skønne, at Kongen paa alle Punkter, hvor dette
kunde lade sig gøre, snarest tog Gissurs Parti.

Paa dette Tidspunkt (1247) kom der imidlertid en
pavelig Legat, Kardinal Vilhelm, til Norge for at
krone Hakon, og Kongen lod da baade Gissur og
Tord føre deres Sag for sig i Kardinalens Nærværelse
og lod Folk forklare ham alle Omstændigheder ved
deres Strid. Kardinalen syntes, at Gissur havde den
største Skyld og vilde ikke høre Tale om andet, end
at Tord blev sendt til Island, men Gissur holdt
tilbage i Norge. Han fandt det raadeligst, at kun én
Mand blev sat til at styre Landet, dersom der skulde
blive Udsigt til Fred. Dette Raad fulgte saa Kongen,
og Tord drog til Island, hvor han i tre Aar var
omtrent enevældig i Landet. Men da den ene af de
norske Biskopper paa Island, som var en ivrig
Tilhænger af Hakon, fandt, at Tord mere arbejdede
for at befæste sin egen Magtstilling end for at
bringe Landet under Kongen, blev han (1250) kaldt
tilbage til Norge, hvor han nogle Aar senere (1256)
døde af Slag.

Der var paa denne Tid mange Høvdinger og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free