Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII. Fristatens Undergang - 71—75. Fremmed Indblanding og Underkastelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da Kongen fik Underretning herom, indsaa han
at det aldrig vilde lykkes ham at underlægge sig hele
Landet og faa sine Skattekrav sat igennem ved Gissurs
Bistand alene. Han besluttede sig derfor til den
følgende Sommer (1261) at sende endnu en af sine
Hirdmænd, Hallvard Guldsko, med Breve til Island.
Hallvard var en klog Mand og røgtede sit Ærinde
med stor Behændighed. Han talte først med Jarlen
og gjorde ham kraftige Forestillinger angaaende
Kongens Sag. Derpaa forligte han flere Høvdinger, der
laa i Strid med hverandre, for at stifte Fred, og lovede
alle dem Venskab og Æresbevisninger, som vilde gaa
Kongen til Haande, mens han paa forskellig Vis gjorde
Stillingen vanskelig for Jarlen. Paa den anden Side
holdt han Møder med Almuen i flere Herreder og
talte for, at man skulde gaa ind paa Kongens
Skattekrav, og lovede til Gengæld forskellige Fordele og
forøgede Rettigheder. Og Resultatet af hans
Overtalelser blev, at saa vel Høvdinger som Bønder fra
de Fjerdinger, Nord-, Vest- og Sydfjergdingen (med
Undtagelse af Oddeslægten) i 1262 tilsvor Kongen
Overhøjhed over Landet og en evindelig Skat, for
ham selv og hans Arvinger. Det følgende Aar (1263)
sluttede Oddeslaegten sig hertil og i 1264 ogsaa hele
Østfjydingen. Der blev herom oprettet en fra
islandsk Side opsigelig Overenskomst, som endnu
findes bevaret. Den gaar nu under Navnet »Den
gamle Overenskomst« (Gamli sáttmáli), og dens
enkelte Bestemmelser har senere under Islændernes
Frihedskampe været Genstand for flere forskellige
Fortolkninger.
75. Island var altsaa nu fra at være en
selvstændig og uafhængig Fristat kommet under en Konges
Styre, hvad der, saaledes som Forholdene havde
udviklet sig, ogsaa synes at have været den eneste Udvej
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
