- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
172

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII. Fristatens Undergang - 71—75. Fremmed Indblanding og Underkastelse - 76. Litteraturen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fjerdingsretter og Femterretten bortfaldt, idet baade
Domsmagten og Lovgivningsmagten (ligsom i Norge)
blev forenet hos en Institution, Lovretten, som
nu altsaa blev baade dømmende og lovgivende,
medens den tidligere kun havde været lovgivende. Og
i Stedet for en af Lovretten valgt Lovsigemand
kom nu, først én af Kongen udnævnt Lovmand,
og senere (fra 1277) to Lovmænd, den ene for
Syd- og Østlandet, den anden for Nord- og Vestlandet.
Lovmændene var, foruden Formænd for Lovretten,
Dommere, saa vel hjemme i Herrederne, ved Siden
af Sysselmændene, som paa Altinget i Forening med
Lovretten, hvor de var Overretsdommere, medens
den højeste Domsmyndighed var hos Kongen og
hans Raad i Norge.

Ogsaa Lovrettens Sammensætning undergik ved
Godernes Bortfald en væsentlig Forandring. Thi i
Stedet for at være en stor Forsamling paa 144
Medlemmer kom den nu til at bestaa af kun 36
Medlemmer. Sysselmændene skulde nemlig fra hele
Landet udvælge 84 Nævnsmænd til at ledsage dem til
Altinget, og her skulde saa Lovmændene i Forening
med Sysselmændene udtage 36 af disse til at tage
Plads i Lovretten og blive Lovrettemænd. Den
saaledes indrettede Lovrette havde Domsmagt i
Forening med Lovmændene og Lovgivningsmagt i
Forening med Kongen, som dog efterhaanden fik
den overvejende Indflydelse paa Lovgivningen.

76. Litteraturen. Den litterære Virksomhed
fortsattes uafbrudt, saa vel i selve Sturlungetiden
(S. 146—49) som efter Underkastelsen. Men de litterære
Frembringelser fik nu en anden Karakter og var ikke saa
originale og kunstnerisk udformede som den Bogavl,
der frembragtes under Fristatens Frihedsbanner.
Foruden at man flittigt afskrev de ældre Sagaværker og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free