Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Trollhätta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
larmer det. Trollhättafaldenes Drøn blande sig med
Larmen fra Saugmøller øg Smedier.
„Om tre Timer ere vi gjennem Sluserne“, sagde
Capitainen, „i den Tid kunne de see Faldene. Ved
Værtshuset deroppe træffes vi igjen“.
Vi gik ad Stien gjennem Skoven, en heel Skare
barhovede Drenge omringede os, Alle vilde de være
vore Førere; den ene skreg i Munden paa den anden,
hver gav sin modsigende Forklaring, hvor høit Vandet
stod og hvor høit det ikke stod, eller kunde staae;
der var ogsaa her stor Uenighed blandt de Lærde.
Og snart standsede vi paa en lyngrød Klippe, en
svimmelgjørende Terrasse; foran os, dybt nede, det
brusende Vand. Helvedsfaldet, og over dette atter
Fald ved Fald, den rige fuldtstyrtende Elv, Udløbet
af Sverrigs største Indsøe. — Hvilket Skue, hvilken
Brusen, foroven, forneden! det er som et Havs Bølger,
men et Hav af skummende Champagne, af kogende Mælk;
øverst ombruses to Klipper, saa Vandstøvet løfter sig
som Engtaage, nedenfor trænges Vandet mere sammen,
styrtes igjen, skyder fremad og gaaer i Cirkel tilbage
som smult Vande, og vælter da i Helvedsfaldet sit
lange havtunge Fald. — Hvilken Orkanbrusen i Dybet,
hvilket Syn! man har ikke Ord!
Og det havde her heller ikke vore skrigende smaa
Førere, stumme stode de, og da de igjen begyndte med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
