Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Trollhätta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de tykke Jernstænger, der knækkes som en Stang Lak,
og Musiken, hvor Hammerslaget lyder: „Banko, Banko,
hundredtusind Banko!“ og alt ved Damp — ved Aanden
og Aanden.
Det var Aften; jeg stod paa Høiden ved Trollhättas
gamle Sluser, saae Skibene med udspændte
Seil glide hen over Engen, som Spøgelser, store og
hvide. Sluseportene aabnedes med Tyngde og Brag,
som man fortæller om den hemmelige Rets
Kobberporte. Aftenen var saa stille; i den dybe Ro hørtes
Trollhätta-Faldene, som var det et Chor af hundrede
Vandmøller, altid een og samme Tone, kun een, og i
den klang et dybt, mægtigt Bulder, der syntes at
forplante sig igjennem Jorden, og just ved Alt dette
føltes den uendelige Stilhed i Naturen. Pludselig
fløi en stør Fugl ud fra Træerne, saa tung fløi den
ind i Skoven, ned mod Faldene. Var det Bjergaanden?
— Vi ville troe det, det er interessantest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
