Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Kinnekulle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde stillet derhen og glemt igjen. Nedfaldne store
Steenblokke ligge spredte rundtom, Naturen har brudt
dem i Skikkelser af tilhugne, sønderslagne Carnisser.
Det meestbetegnende Udtryk for Kinnekullens Fjeldvæg er,
at kalde den Ruiner af et hindustansk milelangt Tempel.
Disse Klipper ville ved Øxen let kunne omformes til
Helligdomme, som de i Ghatsbjerget ved Ellora;
kom en Bramin her til Kinnakullas Fjeldvæg, han
gjenkjendte Kailasæ Templet, og udfandt i Revner og
Sprækker hele Fremstillinger fra Ramayana og
Mahâbhârata; talte man saa til ham i Kragemaal eller
P-Maal, lige meget, kun at man deri ved Hjælp af
Brockhaus’s Conversations-Lexicon indblandede Navnene
paa nogle af de indiske Skuespil. Sakuntalâ, Wikramorwasi,
Uttaram Râma-tscharitram, etcetera, etcetera,
saa vilde Braminen være aldeles mystificeret og skrive
i sin Dagbøg: „Kinnekulle er Levninger af et Tempel,
som de vi have i Ellora, øg Indbyggerne selv kjende
de betydeligste Værker i vor ældste Sanskrit-Litteratur
og tale særdeles aandrigt derom.“ Men her kommer
ingen Bramin, endsige Selskabet fra Dampskibet, det
er alt langt over Wenersøen, har seet det skovgroede
Kinnekulle, Sverrigs hængende Have; og vi have
nu ogsaa seet den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
