Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Bedstemoderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i det hvide Linned, hun var saa smuk, og dog vare
Øinene lukkede, men alle Rynkerne vare borte, hun
laae med Smiil om Munden; hendes Haar var
saa sølvhvidt, saa ærværdigt, man blev slet ikke bange
ved at see paa den Døde, det var jo den søde,
eiegode Bedstemoder. Og Psalmebogen blev lagt
under hendes Hoved, det havde hun selv forlangt, og
Rosen laae i den gamle Bog; og saa begravede de
Bedstemoder.
Paa Graven, tæt under Kirkemuren, plantede de
et Rosentræ, og det stod fuldt med Blomster, og
Nattergalen sang over det, og inde fra Kirken spillede
Orgelet de smukkeste Psalmer, der stode i Bogen
under den Dødes Hoved. Og Maanen skinnede lige
ned paa Graven; men den Døde var der ikke; ethvert
Barn kunde ved Nattetid roligt gaae hen og plukke en
Rose der ved Kirkegaards-Muren. En Død veed
mere end alle vi Levende vide, den Døde kjender den
Angest vi ville føle for Noget saa sælsomt, som det
at de kom til os; de Døde ere bedre end vi alle,
og saa komme de ikke. Der er Jord over Kisten,
der er Jord inden i den. Psalmebogen med dens
Blade ere Støv, Rosen med alle sine Erindringer er
faldet i Støv; men ovenfor blomstre nye Roser,
ovenfor synger Nattergalen og Orgelet spiller; man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
