Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Wadstena
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stille, alvorsfulde Tanker mod Skrinet her med de
smuldne Rester af Sanct Birgitta og hendes Datter,
den hellige Katarina; men selv om disse slukkes
Erindrings-Glorien, thi der gaaer et Sagn i Folket, at i
Reformationens Tid førtes de ægte Levninger bort til
et Kloster i Polen, man veed ikke hvilket; Wadstena
gjemmer ikke St. Birgittas og Datterens Støv.
Stor og herlig var engang Wadstena. Stor
Klostrets Vælde, som St. Birgitta i Døden saae den;
hvor er nu Klostrets Magt? Gravstenen gjemmer den,
kun Gravene tale om den. Her, under vor Fod, kun
faa Trin fra Kirkedøren, er i Stenen hugget fjorten
Ringe, de melde, at fjorten Gaarde bleve skjænkede
Klostret, for at han, som smuldrer her, kunde faae
denne Plads fjorten Fod indenfor Kirkedøren; det var
Bo Jonsson Grip, en stor Synder, men Klostrets
Magt var større end al Syndens, Stenen paa hans
Grav har jo Maal og Mæle derom.
Gustav den Første Wasa var Herskermagtens
Sol, i den maatte Klosterstjernen blegne. Endnu
staaer i Steenomrids Wadstenas rige Slot, som han
reiste med Taarn og Spiir tæt ved Klostret. Fjernt
ude fra Wettern sees det, som stod det endnu i sin
Herlighed; nærved, i maaneklare Nætter, synes det
uforandret det samme, thi de savnetykke Mure staae,
Udhugningerne over Vinduer og Porte hæve sig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
