Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Wadstena
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bragt hende alle sine Smykker, men ingen af dem
vilde hun bære, sin simpleste Klædning tog hun paa,
men just i denne henrev hun endmere den gamle
Konge, og før han reiste bort vilde han, at Forlovelsen
skulde skee. Fru Stenbock vristede Ridder Gustavs
Guldring af Katarinas Finger, og hvidskede hende i
Øret. „det gjælder Din Ungdomsven, hans Lykke og
Liv, Kongen kan Alt!“ Og Forældrene førte hende
til Kong Gustav, viste ham, at Ringen var af
Jomfruens Haand, og Kong Gustav satte sin Guldring
istedet. I August Maaned vaiede Flag paa den
kongelige Jagt, der bar over Wettern den unge
Dronning. Prindser og Riddere i kostelige Klæder
stode ved Strandbredden, Musiken klang og Folket
jublede: Katarina holdt sit Indtog paa Wadstena
Slot. Dagen efter stod Vielsen. Og Slottets Vægge
vare behængte med Silke og Fløiel, med „Silfverdug“
og Gyldendug. Det var en Fest og en Glæde!
stakkels Katarina!
I November hjemkom Ridder Gustav af de tre
Roser; hans kloge, ædle Moder Kristina Gyllenstjerna
mødte ham ved Landets Grændse, forberedte
ham, trøstede og mildnede hans Sind; i langsomme
Reiser fulgte hun ham til Wadstena, hvor de begge
af Kongen bødes at blive Julen over. De adløde,
men at komme til Kongens Taffel eller andet Sted,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
