Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Wadstena
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forud, at Johan i sin hvide Kappe steg fra Steen til
Steen holdende sig i Silkestigen, og naaede ind af
Vinduet; i Tugt og Ære vilde de tale føie Tid
sammen, tale om Atterkomst og Bryllup til næste
Aar; og som de sad der, huggedes med Øxe Døren
itu, Prinds Erik traadte ind, løftede Mørdvaabenet
mød Østfrieslands unge Herre, Cecilia kastede sig
imellem dem, og Erik lod Beileren gribe, lægge i
Jern og kaste ind i et mørkt lavt Hul i den kolde
Frostnat, og næste Dag, uden at unde ham en Bid
Brød eller Vands Draabe, smide paa Bondeslæde og
føre til Kongens Dom. Selv kastede Erik sin Søsters
skinnende Navn og Rygte i Sqvalderens boblende
Kjær, og Fruer og Borgerkoner tvættede det fine Lin
i Bagtalelsens gustne Vande.
Kun naar de store Træluger aabnes i Salene
falde Solstraalerne herind; i deres dreiende Søiler
svæver Støvet, der løftes af Lufttrækket. Herinde er
nu Oplag af Korn. Fede, store Rotter bygge i disse
Haller. Ædderkoppen spinder til Sørgefaner under
Bjælkerne. Det er Wadstena Slot.
Veemodige Tanker opfylde os. Vi vende Øiet
derfra henimod det lave Huus med Græstørvtaget,
hvoroppe det lille Lam græsser under Kirsebærtræet,
som bestrøer det med sine duftende Blade. Ned til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
