Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Marionetspilleren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trup, et rigtigt Menneske-Selskab. „De ønsker deres
Marionetter levendegjorte, De ønsker, at de skulle blive til
virkelige Skuespillere,“ sagde han, „og De selv være
Directeuren, da vilde De være fuldkommen lykkelig, troer
De?“ Han troede det nu ikke, men jeg troede det, og
vi talte frem og vi talte tilbage, og saa var vi lige
nær i vor Mening, men med Glassene stødte vi
sammen, øg Vinen var meget god, men der var
Troldtøi i den, for ellers bliver hele Historien, at jeg
fik en Ruus. Det var det ikke, jeg var klarøiet.
Der var som Solskin i Stuen, det skinnede ud af
Ansigtet paa den polytekniske Candidat, og jeg maatte
tænke paa de gamle Guder i evig Ungdom, da de
gik om i Verden; og det sagde jeg til ham, og saa
smilede han, og jeg turde have bandet paa, at han
var en forklædt Gud eller en af Familien, — og
han var det — mit høieste Ønske skulde opfyldes,
Marionetterne blive levende og jeg Directeur for
Mennesker. Vi drak paa det; han pakkede alle mine
Dukker i Trækassen, bandt mig den paa Ryggen, og
saa lod han mig dumpe gjennem en Spiral; jeg
hører endnu, hvor jeg dumpede, jeg laae paa Gulvet,
det er vist og sandt, og hele Selskabet sprang ud af
Kassen, Aanden var kommet over dem Allesammen,
alle Marionetterne vare blevne udmærkede Kunstnere,
det sagde de selv, og jeg var Directeur; Alt var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
