Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Skjærgaardene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men Grønsværs-Gulvet er her det dybe Hav, Blomsterbedene
deri ere Klipper og Skjær, der prange med
Fyr og Gran, med Egetræer og Løvbuske; see det, naar
Vinden kuler fra Øst øg Søen brydes over blinde
Skjær og sprøiter tilbage fra Klipperne; gjennem
Skibet selv føle dine Lemmer Søens Magt, du
løftes som af overnaturlige Hænder.
Vi flyve mod Vind og Sø, som var det Havgudens
egen fnysende Hest der bar os, fra Skjærgaard
til Skjærgaard; Signalskud skydes, og fra det eensomme
Træhuus kommer Lodsen. Snart see vi den aabne
Sø, snart glide vi igjen ind imellem sorte Steenøer;
de ligge som Kjæmpe-Uhyrer i Vandet, een har Form
af Skilpaddens buede Skal, en anden har Elephantens
Ryg og skruppede graa Farve. Smuldrende hvidgraa
Klipper forkynde, at Aartusinders Vind og Veir
pidskede hen øver dem. Vi nærme os større Fjeldøer og
Fastlandets graa, brokkede Urklipper, hvor forkuede
Granskove voxe under idelig Kamp med Blæsten; snart
er Skjærgaarden en snever Kanal kun, snart en
udvidet Sø, bestrøet med Smaaholme, alle af Steen,
tidt kun en ringe Steenblok, hvor et enkelt lille
Fyrretræ klamrer sig fast; skrigende Maager omflagre
de opstillede Sømærker. Nu sees en enkelt Gaard,
hvis røde Malning skinner frem fra den mørke Grund;
en Gruppe Køer ligger og soler sig paa Steenfladen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
