- Project Runeberg -  I Sverrig /
69

(1851) [MARC] Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Skjærgaardene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nær en lille, smilende Græsgang, der synes opelsket
her, eller skaaret ud af en Eng i Skaane. Hvor eensomt
maa det ikke være at leve paa denne lille Ø.
Spørg Drengen, som sidder ved Qvæget, han vil
kunne fortælle. „Her er levende og lysteligt!“ siger han.

„Dagen er saa lang og lys, Sælhunden sidder
derude paa Stenen og gøer i den tidlige Morgen, og
alle Dampskibene fra Canalen maa her forbi! jeg
kjender dem allesammen! og naar saa om Aftenen
Solen gaaer ned, er det en heel Historie at see ind i
Skyerne over Landet; i Sølv og i Guld, i Rødt og
i Blaat staae Bjerge med Slotte, seilende Drager,
der have Guldkam, eller en gammel Kjæmpe med
Skjæg til Maven, altsammen af Skyer, og altid skifte
de. Ved Efteraarstid kommer Stormveiret, da er det
nu tidt en Angest, naar Fader er ude at hjælpe Skibe
i Havsnød, men man bliver ligesom et nyt Menneske
derved. Om Vinteren ligger Isen fast, og man kjører
fra Ø til Ø og til det faste Land; og faae vi Besøg
af Bjørnen og Ulven, saa tage vi hans Skind til
Vinterpels! varmt er der i Stuen, og der læses og
fortælles om gammel Tid!“

Ja gamle Tid, hvor ruller du op med Erindringer
just her i disse Skjærgaarde. Gamle Tid, da Alt
tilhørte den Tappre. Disse Vande, disse Klippeøer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/isverrig/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free